Udviklingen sker kun i samspil med andre mennesker i det kulturelle univers, disse personer befinder sig i.

Det talte sprog er en del af dette univers. Det bruges til at kommunikere med, til at meddele hinanden noget, at dele en viden, en fantasi eller følelse med andre. Det talte sprog bruger vi,  når vi er tæt på hinanden, – og via telefonen, når vi er langt fra hinanden.

Det skrevne sprog er en anden del af dette univers. Det bruger vi, hvis vi vil kommunikere med hinanden, når vi er langt fra hinanden, hvis vi ønsker at meddele andre mennesker vores følelser, fantasier og viden.

Læsning er at forstå en skreven meddelelse.

1. Vi kommunikerer med os selv, når vi bruger kalendere, telefonbøger, opslagstavler og lignende.
2. Vi kommunikerer med hinanden via breve, postkort, huskesedler, elektronisk post, Facebook  Twitter m.v.

Læsning er en del afvores kultur. Læsning er ikke en færdighed, vi fødes med. Der findes ikke et hjernecenter for læsning. Læsning er en kulturel betinget funktion, som er i udvikling hele vort liv.

Kimen til læsning lægges i barnet i fostertilstanden. Når den gravide kvinde hører musik, danser, synger og læser højt oplever barnet i forstertilstanden sprogets musik, rytme og klang. Efter fødslen udvtdes denne erfaring med sproget, når moderen og faderen pludrer med, taler til, danser og synger med sit barn.

Barnet får en oplevelse af, at det at tale er noget man gør, og det begynder selv at pludre. Det pludrer og leger med lydene alene. Dette er de første selvstændige artikalationsøvelser. Barnet forsøger at kommunikere ved hjælp af disse lyde,  når det er sammen med en voksen, der lytter til dets lyde og selv siger lyde tilbage til barnet. Der er opstået den første samtale mellem barnet og en anden. Barnet oplever at sproget er vigtigt i samværet med andre, og at det kan opnå noget, eksempelvis få sin vilje.

Det er de voksne: moderen, faderen, familien, dagplejen, børnehaven og skolen, der har med barnet at gøre, der skaber sprogets univers og sammen med barnet udvikler dets sprogforståelse, sprogfantasi, sprogviden og begrebsverden.

I dette univers opstår læsningen, når forudsætningerne for læsning er udviklet.

En af forudsætningerne for læsning er oplevelsen af det skrevne sprogs eksistens. Det skabes kun ved at de voksne bruger dette sprog, og at barnet tages med i det skrevne sprogs univers.

Legeskrivning: Du vil se, når dit barn begynder at være opmærksom på at man kan kommunikere skriftligt. Så “skribler” det i din kalender, i telefonbogen og på dine arbejdspapirer. Det begynder at “skrible” sit navn med tegn, det selv opfinder. Dette sker i 2-3 års alderen, og det er meget vigtigt at disse “skriblerier” bliber rost, – at dit barn får en oplevelse af, at det er fint at det “skriver”. Først med kradserier og senere med tegn, når det bliver opmærksom på, at skrivning består af flere små tegn. Det første dit barn “lege”skriver er sit eget navn.

Legelæsning: Når du læser sammen med dit barn i bøger, blade, aviser, tidsskrifter og andet, vil du en dag se dit barn legelæse med sig selv, sin dukke/bamse, for sin søster/bror. Dit barn tager en bog eller et blad og digter sin egen historie.(måske med bogen på hovedet) Hvis det er en bog, du han læst mange gange for dit barn, gengives denne bogs indhold. Dit barn opdager det skriftsproglige system. Det oplever hvordan man opbygger en historie. Er det en bog, der er skrevet som rim, vil dit barn gengive digtene. Det lærer, hvordan digte bygges op, og en dag vil digtning indgå i barnets leg med ord.

Logolæsning: Tager du dit barn med, når du ser TV-programmer, vil det lære at kende de forskellige programmers logo fra hinanden. Logolæsning ses blandt andet hos drenge, ved at de forbavsende tidligt kender bilmærkerne fra hinanden.

Dit barn udvikler gennem nogle år sin logolæsning til også at omfatte sit eget navn, mor, far og måske søskendes navne og andre “ordbilleder”.

Den alfabetiske skriftkode knækkes: Mens dit barn træner sin logolæsning udvikler det skrevne sprog sig over i den alfabetiske skrivning.

Dit barn bliver opmærksom på de bestemte tegn, der skal bruges, når der skrives ord. Barnet begynder at spørge om, hvordan man skriver bogstaverne.

Det opdager, at det selv kan skabe ord ved at sætte bogstaverne sammen på forskellige måder.

Det øver sig i at skrive ord. Ofte er bogstaverne spejlvendte, og barnet kan kun skrive ord, som det kan huske “ordbilledet” af.

En dag har dit barn knækket den albetiske kode, det vil sige at det kan give hver lyd sit/sine tegn.

I lang tid er skrivningen præget af, at dit barn skriver ordene lydrette, og her er det vigtigt, at skrivningen accepteres af de voksne, selv om ordene ikke er skrevet efter reglerne.

Hvis du på dette tidspunkt går ind og retter for meget, kan du tage lysten fra dit barn og hæmme udviklingen.

Dit barn begynder at skrive historier, beskeder, huskesedler, ønskesedler m.v.

SKRIVNINGEN FREMMER LÆSNINGEN OG EN DAG KNÆKKER DIT BARN DEN ALFABETISKE LÆSEKODE.

Alfabetisk læsning: Dit barn opdager en dag, at bogstaverne i et ord skaber de lyde, der giver ordet. Hver lyd repræsenteres af et bogstav. vi udtales: vi, bus udtales: bus, Monika udtales: monika

Dit barn har opdaget “systemet” ved læsning. Det finder ud af at afkode ordet ved hjælp af bogstavernes lyde. Det opdager også, at ordene kan forandres ved at tage lyde væk eller sætte lyde til. Dit barn kan læse ord.

Hvis du spørger om hvem, der har lært dit barn dette vil det svare: “det ved jeg ikke; det kom bare.

Udvidelsen af dit barns læseunivers er i fuld gang.

Det er vigtigt ikke at stave, da man ikke kan læse ord på bogstavnavnene.

Først kan det læse kendte lydrette ord, og lidt efter lidt kan det læse ukendte lydrette ord. Der læses ved en kombination af kendte ordbilleder og afkodning af nye ord.

Sætningslæsning: Efterhånden kan barnet læse små lette sætninger. I starten bruges energien på afkodningen, men senere begynder der at opstå en forståelse af det læste. Det er vigtigt, at læsningen ikke forceres, men at den får lov til stille og roligt at udvikle sig.

Der skal læses mange lette bøger

Ortografisk læsning: Lidt efter lidt vil dit barn kunne læse ikke-lydrette ord. Læsningen er blevet ortografisk.  Ved ortografisk læsning er hver lyd ikke repræsenteret af en genkendelig bogstavlyd.

de udtales: di,  sagde udtales: sa-ö, er udtales: ær, tegne udtales: tai-nö

Tekstlæsning: Ved læsning af mange lette bøger bliver læsningen mere og mere sikker, og når dit barn går ud af 3. klasse, kan det læse mindre tekster og lettere fagtekster med forståelse.

Læsningen er ved at blive automatiseret, men der skal megen støtte og opmuntring til fra de voksne, både forældre og lærere, og du skal huske på, at børn ikke kun lærer at læse i den tid, der er sat af i skolen.

Der skal læses hver dag hjemme!

Mindst en halv time i de små klasser. Senere bygges timen op til mindst 1½ time hver dag.