Kvalifikationer
De ældste skolebørn og deres lærere har jeg guidet med udgangspunkt i læse- skriveprøver. Det gav lærer, som elev en forståelse af elevens styrkesider og også problemfelter, så de fik et positivt udviklende samarbejde.
Mit speciale på seminariet var specialundervisning fulgt op med et utal af kurser gennem mit virke som lærer.
I 1998 – 2005 sad jeg i styregruppen af Helsinge Kommunes læseprojekt, som jeg var med til at udvikle og var projektkoordinator og konferenceleder på egen skole.
Projektet omfattede børn fra 3 års alderen til og med 3. klasse.
Hvert år afholdt jeg for kommunens deltagende lærere kurser i testmaterialet, og hvordan resultaterne af testene skulle bruges til at skabe en positiv udvikling både af klassen som helhed og de enkelte børn.
I projektet var indbygget læsekurser med to lærere, hvoraf jeg var den ene. På læsekurserne valgte jeg de svageste læsere ud, og arbejdede målrettet med dem, så der var færrest mulige, der skulle have specialundervisning.
Samtidig deltog jeg i et pilotprojekt vedr. Reading Recovery og underviste efter programmet i tre år. Det minimerede yderligere antallet af elever, der skulle have specialundervisning.
Jeg havde et stort samarbejde med mange forældre og guidede dem i, hvordan de kunne hjælpe deres børn i læseprocessen på en positiv udviklende måde.
Læseprojektet sluttede og den ny kommunalreform var i udsigt, stoppede jeg som lærer og gik over i andet arbejde, som selvstændig.
Sideløbende har jeg fulgt debatten om læsning i skolen, har hørt mange forældre sukke over problemerne med at hjælpe deres børn og angsten for at de skal blive ”tabere”.
